Jeg er 47 år og har løbet motionsløb i ca 5 år. Jeg har uden problemer gennemført halvmarathon, men i foråret 2007 begyndte jeg at få problemer med knæene - primært det ene. En fysioterapeaut diagnosticerede det som overbeslastning og anbefalede træningspause. Det hjalp og jeg kunne lige så stille begynde at løbe igen. Dog begyndte knæene at "stramme" når jeg nåede op omkring 10 km.
Jeg har besluttet at 2008 skal være året hvor jeg får min hel-marathon debut og begyndte i november 2007 på træningsprogrammet til Københavns Marathon. Stor var frustrationen derfor, da jeg midt i december fik problemer med samme knæ igen. Udfra symptomerne mente jeg at det sansynligvis var løberknæ jeg led af. På nettet fandt jeg ud af, at Chockbølgeterapi var en mulig løsning på problemet, at der lå en klinik i Vanløse der tilbød dette. |
Efter at Andreas havde undersøgt mig kunne han bekræfte at jeg led af løberknæ på begge knæ, kraftigst på det højre. Jeg blev advaret om at behandlingen kunne gøre ondt og fik en bold at nive i, men det var slet ikke nødvendigt. Andreas mente at jeg havde en høj smertetærskel og var så venlig at kalde mig sej ! Behandlingen er da ikke behagelig - men det er slet ikke noget at frygte! Jeg har også kunne passe min løbetræning medens behandlingen stod på - dog måtte jeg ikke løbe de første to dage efter en behandling.
Efter 5 behandlinger har vi nu taget afsked med hinanden og jeg løber nu snilt 17 km uden problemer overhovedet. Jeg føler at mine knæ er blevet stærke og senerne på siden af knæene er 100% smertefri. Jeg vil sende Andreas en venlig tanke når jeg passere målstregen den 18. maj ! Vibeke Eriksen, Gentofte |