Jeg begyndte at løbe da jeg var ca. 20 år og har således løbet regelmæssigt i snart 30 år. De sidste 10 år har jeg har døjet med smerter i begge mine achillescener, så jeg har til min store irritation været tvunget til at holde mange pauser fra mit løb. Ikke nok med at jeg ikke kunne løbe, jeg kunne heller ikke gå i sand eller bestige en mindre bakke uden at jeg dagen efter ’kravlede’ ud af sengen.

I sommeren 2008 læste jeg ved en tilfældighed på internettet om behandling med chok bølger.

Jeg fik min første behandling i juni måned 08. Her beskrev jeg mine smerter på en skala fra 1-10 – som 7-8. Om morgenen når jeg steg ud af sengen, foregik det på tåspidserne, da jeg ikke kunne gå normalt før efter et minuts tid. Ligeledes når jeg havde siddet stille i en kortere eller længere periode.

Andreas spurgte ved første behandling om jeg ville have en bold. Til hvad dog tænkte jeg – men sagde dog heldigvis ja. Den lille bold kom til sin ret. Behandlingen, som blot varer ca. tre minutter på hver sene, gjorde meget ondt, men jeg holdt heldigvis ud, da Andreas var rigtig god til at rose – og til at gøre mig opmærksom på, at det ville blive godt. Der var ingen smerter efter behandlingen.

Jeg fik otte behandlinger på godt to måneder. Efter et par behandlinger faldt mine smerter til 3-4. Efter en måned svingede mine smerter mellem 1-4 og jeg begyndte at løbe en gang om ugen i ca. 15-20 minutter.

I september måned kom jeg op på at løbe i ca. 30-40 minutter. Min venstre sene var næsten smertefri, men min højre var ikke helt god (jo den var 1-1,5).

Jeg fik en behandling igen lige før jul og derefter har min smerte i højre sene ligget på 0,5 – 1,5. Dog med dage indimellem med en smerte med på 0.
  Jeg fik igen en behandling i april måned 09, da den højre sene stadig gjorde ondt – dvs. smerten lå på 0,5-1.

Efter et år kunne jeg gå tur i klitterne, bestige de mindre bakker uden at gå sidelæns og løbe ca. to gange om ugen i 40 minutter. Jeg følte da ingen decideret smerte hverken i højre eller venstre sende, men jeg mærkede dem dog hver morgen. Ikke som smerte, mere som en træt- eller ømhed, men som forsvandt i løbet af meget, meget kort tid.

Sidst jeg var til behandling hos dig var den 3. september, hvor jeg havde ondt i min venstre achillesene. Jeg har ikke haft ondt siden – hverken den højre eller venstre. Jeg er nu oppe på at løbe 12 km – og jeg har været så ’euforisk’ at jeg har tilmeldt mig en halvmaraton (Broløbet den 12. juni). Og skulle mine sener begynde at gøre ondt igen – ja men så ved jeg, hvor jeg kan blive behandlet. Det er en fantastisk stor tryghed.

At være nået hertil er en kæmpe befrielse og jeg nyder alle mine løbe og gåture.

Solveig Møller Ziebe